129,00 kr
/
Moms er inkluderet

Stil
  • Få vare tilbage
  • Fragt 49,- DKK
  • Fri fragt ved ordre over 499,- DKK
  • Vi sender inden for 1-3 hverdage

Havens Krydderurter
Krydderurter kan tilføre et sansebombardement af dufte til haven eller vindueskarmen, og det er fascinerende at føre en hånd gennem løvet og blive beruset af de aromaer, der rammer næsen. De er også dekorative, og deres blomster er spiselige. Så hvorfor ikke supplere sommerblomsterne eller stauderne med spiselige krydderurter. 

Krydderurter er også skønne og uundværlige smagsgivere i vores mad, og de kan løfte selv simple retter op til nye højder. I denne bog omtales mere end 40 krydderurter, deres egenskaber og dyrkning, og der er opskrifter på deres anvendelse. 

Indbundet, 96 sider
Måler: 17x12,5 cm

Stik, støv & Striber
Ny dansk børnefagbog om 
VILDE BIERS VILDE LIV

Har bier tre øjne i panden? Hvor ondt gør et bistik? Kan bier snakke sammen? Hvorfor lugter nogle blomster af bi-fodsved?

Sammen med forfatterne, Beate Strandberg og Pernille Eskildsen og ledsaget af Kamilla Wichmanns skønne tegninger følger vi vilde biers korte og helt fantastiske liv. Du kommer med ind i deres reder. Du møder deres værste fjender, og du lærer at se forskel på bier, hvepse og svirrefluer.

Forfattere og illustrator:
Beate Strandberg er seniorforsker ved Sektion for plante- og insektøkologi, Aarhus Universitet.
Pernille Eskildsen er uddannet journalist og arbejder med tekst og PR.

Kamilla Wichmann har har leveret tegninger til mange børnebøger og til Berlingske Tidende. Hun modtog ‘Det gyldne æble’ ved Illustrations Biennalen i Bratislava 2007 og var udvalgt til Bologna Children’s Book Fair 2015.

Bogen er på 48 sider

Sommerfugle -og blomster
Dagsommerfugle er smukke, og de vækker uvilkårligt beundring med deres farvepragt og elegante flugt. Mange glædes ved synet af den første gule citronsommerfugl en solskinsdag i februar eller af den farvestrålende dagpåfugleøje, der flakser omkring i staudebedet. Men sommerfugle er også natsværmere, som man ikke ser så meget til, da de først er aktive om aftenen, og møl, der ofte er små, gråbrune kræ. Men også de har deres egen skønhed og poesi, når man først får øjnene op for dem.

I denne bog præsenteres de almindeligste arter, som kan iagttages i den danske natur og ikke mindst i danske haver. Bogens forfatter, Susanne Harding, fortæller om dyrenes interessante liv og om de planter, man med fordel kan anskaffe til haven for at få endnu flere sommerfugle.

Indbundet, 96 sider. 
Måler: 17x12,5 cm.

Vilde bier - og biplanter
Lyden af summende bier, som flyver fra én blomst til en anden, er indbegrebet af sommer.
Bier er vigtige bestøvere af både vilde og dyrkede planter og en væsentlig del af den biologiske mangfoldighed. Som privat person kan man godt tilbyde vilde bier gode levesteder, egnede blomster samt redesteder. Med de rigtige planter i haven, på terrassen eller altanen, kan man du gøre en vigtig indsats for at bremse de vilde biers tilbagegang. 

I denne lille bog kan du læse om vilde bier, deres foretrukne planter og deres liv.
Bogens forfatter Susanne Harding er biolog, agronom og specialist i insektøkologi. 

• Indbundet
• Antal sider: 96
• Mål: 17x12,5 cm

Spiselige svampe 2. udgave
Det er spændende og lærerigt at indsamle svampe i naturen men de kan være svære at skelne imellem. Det er kun et lille antal af svampe, som man kan finde i naturen, der er værd at spise, så derfor er det vigtigt at lære dem at kende. 

I denne lille håndbog bringes vellignende tegninger samt deres evt. giftige dobbeltgængere, så man undgår at få de forkerte med sig hjem. I bogen kan du også finde gode opskrifter på en række delikate svamperetter. I bogens 2. udgave er informationerne om, hvad man skal passe på, når man indsamler og tilbereder svampe blevet opdateret. Navne er desuden tilpasset det officielle Svampeatlas. 

Bogens forfatter Peter Nielsen har haft sin gang i naturen hele sit liv og i bogen bringer han også vellignende illustrationer mens de bedste og sikreste spisesvampe i den danske natur bliver beskrevet.

• Indbundet
• Antal sider: 93
• Måler: 17x12,5 cm.

Kryddersnaps - velsmag på flasker
Forbløffende mange arter i natur og have egner sig til virkelig gode kryddersnapse – og der er forskellige muligheder i rødder, blade, stængler, knopper, rakler, blomster, frø og frugter. Samtidig kan man bruge snapsene som et alternativt herbarium, og hver gang man tager sig en dram, husker man, hvor man plukkede den.

Som regel er der bedst smag i veludviklede, sunde plantedele uden spor af sygdomme, gnavspor og andre skader. For en del arter er der mest aroma i blade, blomster og frugter, som har siddet godt udsat for solens lys. 

I denne lille hvide bog om kryddersnapse, skrevet af Peter Friis Møller, er der udvalgt gode planter fra natur og have. Der er lagt vægt på et varieret udvalg af gode, ret almindelige arter fra Danmark, hvor individer og bestande udmærket kan tåle at blive høstet og udnyttet til det ædle formål - og som giver mulighed for at sanke og krydre gennem det meste af året. 

Susanne Weitemeyer har tegnet de smukke illustrationer.

Indbundet, 96 sider. 
Måler: 17x12,5 cm.

Spiselige vilde planter 2. udgave
Ville du også ønske, at "ukrudtet" kunne blive brugbart?

I denne bog kan du læse om en række vilde planter, der nemt kan samles og anvendes i madlavningen. Nogle er mere velkendte og velsmagende end andre, men oplevelsen ved at samle dem i naturen og efterfølgende bruge dem i diverse retter er helt suveræn. Det giver skovturen indhold, og sanserne skærpes for at finde bestemte planter på turen.

Forfatter, Anemette Olesen, har gennem mange år samlet og brugt vilde planter i sine retter. Hun er kendt for alle sine bøger (over 50) om krydderurter, spiselige blomster, duftende urter, gamle lægeplanter mv. samt for utallige kurser om vilde planter og madlavning. Hun giver i bogen en guide til, hvordan du kan indarbejde vilde planter i madlavningen.

I bogen 2. udgave er tilføjet Fødevarestyrelsens bemærkninger til nogle af planterne samt et lille leksikon over de indholdstoffer, man skal være opmærksom på. 

Indbundet, 96 sider. 
Måler: 17x12,5 cm.

Mit grønne apotek - naturens lægeurter
Den erfarne urteskribent Anemette Olesen, der har anlagt en række lægeurtehaver, øser her af sin viden om, hvad man kan bruge lægeurter til i dag. De urter, der er medtaget, kan med held dyrkes indendørs, i haven eller indsamles i naturen. Nogle af dem er også krydderurter, der samtidig kan give ekstra smag til maden. 

Anemette Olesen hjælper med denne lille håndbog og urter med at lindre, forebygge og potentielt kurere småskavanker i hverdagen.
Kirsten Tind er mester for de smukke akvareller.

Indbundet, 96 sider. 
Måler: 17x12,5 cm.

Plantefarvning - kom nemt igang
Farv med naturens egne farver
Drømmer du om at komme i gang med at farve dit eget garn? Så er denne lille praktiske bog om plantefarvning sikkert noget for dig?

Der er noget magisk ved selv at indsamle planter, farve garn og efterfølgende strikke eller hækle en trøje, et sjal eller et halstørklæde. Naturens farver er bare smukkere og mere miljøvenlige end de kemiske farver. Planterne til farvning er nemme at indsamle i naturen - nogle kan også dyrkes i haven eller købes tørrede. Bogen giver en nem og overskuelig indføring i at plantefarve med naturens planter. Farv garnet hjemme i dit køkken, i en gruekedel eller over et bål eller ildsted ude i haven.

Forfatter til bogen er Vibeke Munk, der tidligere var socialrådgiver, men nu har sit eget garnfirma, Garnstyrelsen, der arrangerer kurser og sælger garn.

Bogen berører emner som: 

· Hvad er plantefarvning?
· Hvilke planter egner sig til farvning?
· Sådan plantefarver man
· Redskaber til plantefarvning
· Plantefarvning i praksis 

Bagerst i bogen er et gavnligt skema og planter og indfarvning.

Indbundet, 96 sider. 
Måler: 17x12,5 cm.

Urtete - Fra naturen og haven
Bryg lækker og velsmagende urtete med planter fra haven
Urtete har været kendt i mange hundrede år og er stadig en populær drik blandt mange.
Forskellige slags planteudtræk kan lindre, helbrede og eller forebygge diverse skavanker og det er nemt selv at samle og tørre urter, der kan bruges til brygning af te, men det er vigtigt at vide, hvilke planter der kan bruges og hvad de gør godt for. Ved skånsom tørring opnås, at de medicinske indholdsstoffer bevares. 

Urtete drikker vi, fordi det gavner kroppen og for nydelsens skyld. En daglig kop urtete kan nemt blive et af dagens dejlige og afstressende øjeblikke i en hektiske hverdag. 

Den kendte urteskribent Anemette Olesen giver i bogen opskrifter på en lang række urteteer, som du selv har mulighed for at samle eller dyrke planterne til. I bogen fortælles der også om de virksomme indholdsstoffer og hvad de gør godt for. 

• Indbundet
• Antal sider: 96 sider. 
• Måler: 17x12,5 cm

Nina Ferlov har tegnet omslaget og enkelte illustrationer til bogen. 

Klosterplanter - Fortidens naturmedicin
I Middelalderen ankom en sand hærskare af kristne munke og nonner til Norden fra Mellem- og Sydeuropa. Nogle af dem var vegetarer – noget meget nyt i tiden. Den vegetariske livsstil gjorde det naturligt for disse munke at dyrke velassorterede køkkenhaver. Selvforsyning med lægeplanter var også vigtigt. Klostrene drev hospitaler og havde brug for store mængder urter i god kvalitet.

Der blev bygget over 100 klostre i Danmark, mange af dem havde lægeplantehaver. Desværre er ingen af disse kloster- eller herregårds-haver blevet bevaret for eftertiden. Men ved klostre og i lægeplantehaver kan man stadig se en lang række af de lægeplanter, som munke og nonner førte til Danmark.

Bogen rummer portrætter af en række vigtige klosterplanter, der har været brugt og nogle som stadig bruges som lægeplanter.

Forfatter til bogen, Gunvor Maria Juul, er madhistoriker og urtespecialist. Hun har været rådgiver ved anlæggelsen af medicinhaven ved Science Musserne i Århus samt krydderurtehaven i Gråsten.

Indbundet, 96 sider. 
Måler: 17x12,5 cm.

Æbler - sorter der smager
Velsmagende æbler hele året. Der er mange æblesorter at vælge imellem. Nogle sorter passer netop til din have og din smag, men hvilke? Forfatteren Maren Korsgaard, ekspert i frugt og bær, har i sit arbejde på Pometet smagt på og vurderet robustheden på mere end 300 æblesorter og udvalgt de bedste.

I bogen kan du læse om 24 velsmagende æblesorter, hjemmedyrkede æbler fra august til maj og finde lækre opskrifter med æbler i mange afskygninger. 

Kirsten Tind har malet de smukke og vellignende æbleportrætter.

Indbundet, 96 sider. 
Måler: 17x12,5 cm.

Andre kigger på dem her