Widerrufsrecht

Reklamationsret

Hos Krusmølle følger vi gældende regler for forbrugerbeskyttelse, herunder købeloven og forbrugeraftaleloven. Som kunde har du 2 års reklamationsret i henhold til købeloven § 83. Reklamationsretten dækker fejl i materiale og/eller fabrikation, men ikke fejl eller skader, der skyldes forkert brug, almindeligt slid eller uagtsom håndtering af produktet.

Sådan reklamerer du

  • Reklamation skal ske inden for rimelig tid efter, at fejlen er opdaget.
  • Vi anbefaler, at du dokumenterer fejlen ved at sende billeder samt en kort beskrivelse til os.
  • Krusmølle dækker ikke omkostningerne ved returnering, medmindre reklamationen godkendes.
  • Vi vedlægger en returseddel til alle online ordrer. Hvis denne anvendes, fratrækkes et fast returbeløb fra refusionen.
  • Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Ved godkendt reklamation kan vi tilbyde reparation, ombytning eller refusion afhængigt af skadens omfang.


Fortrydelsesret og returnering

Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen, jf. forbrugeraftaleloven § 18. Hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du kontakte os senest 14 dage efter modtagelsen og returnere varen senest 14 dage efter din henvendelse. Dermed har du i alt 30 dage til at returnere varen.

Betingelser for returnering

  • Varen skal være i ubrugt stand og returneres i original emballage.
  • Hvis varen har været taget i brug eller beskadiget, kan vi fratrække et beløb fra refusionen for at dække en eventuel værdiforringelse.
  • Returomkostninger dækkes af kunden, medmindre andet er aftalt.

Returnering af varer i emballage

Hvis en vare leveres i en særlig emballage, skal den returneres i denne ved fortrydelse af købet, jf. forbrugeraftaleloven § 24, stk. 2. Emballagen kan være en væsentlig del af produktets værdi og funktion.

  • Hvis varen er plomberet, må plomberingen ikke være brudt ved returnering.
  • Ifølge Forbrugerombudsmandens vejledning om fortrydelsesret kan brudt plombering medføre en væsentlig værdiforringelse, hvilket betyder, at vi ikke kan tage varen retur eller kun kan refundere en del af købsbeløbet, jf. forbrugeraftaleloven § 24, stk. 5.

Vi henviser til Forbrugerombudsmandens vejledning for yderligere information:
Forbrugerombudsmandens vejledning om fortrydelsesret


Refusion

Når vi har modtaget og behandlet din returnering, refunderer vi det relevante beløb inden for 14 dage, jf. forbrugeraftaleloven § 22.

Betingelser for refusion

  • Hvis varen er ubrugt og returneret i original emballage, refunderes hele købsbeløbet.
  • Hvis varen er værdiforringet (fx pga. brudt plombering), foretages en skønsmæssig vurdering af refusionsbeløbet.
  • Refusionen sker via samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.